søndag den 2. september 2012

DIY hagesmæk i voksdug

Så er det endelig lykkedes at lave en DIY på mine hagesmækker, som er meget effektive i brug her i hjemmet. De kan indeholde mælk og mad, der ryger ved siden af munden, og de kan tørres af efter brug og vaskes i maskinen som alt andet tøj. Du kan se dem i brug her og her



Jeg laver dem i dobbelt stof, således at de kan vendes, er pæne om de vender den ene eller den anden vej, og der er dobbelt sikkerhed for, at væsken ikke løber nogen steder hen.

Du skal bruge:
  • 20 - 26 cm voksdug eller tekstildug, der er coated
  • Kantbånd i kontrast eller matchende farve
  • Tråd
  • Saks




Klip to ens stykker mod fold. Pas på ikke at lave dem for lange. De skal helst ikke gå længere ned end til bordkanten.



Der er en rundning til halsen for oven og en rundning mod midten forneden for at lommen bliver nemmere at gøre ren.

De to stykker ser således ud.



På symaskinen starter du med at sy lommen på de to stykker sammen hver for sig ret mod ret.
 
 



Derefter lægger du den ene ind i den anden ret mod ret og syr hele vejen rundt - undtagen halshullet.




Gennem halshullet vender du retten ud og syr en stikning hele vejen rundt, så de to stykker bliver holdt på plads.



Kantbåndet bliver sat på i halsåbningen med plus 20 - 25 cm i hver side, således at den kan bindes. Om du sætter kantbånd på af en eller to arbejdsgange er op til hvor rutineret du er. Men det er ihvertfald en god måde at øve syning med kantbånd.




Og så er den færdig og klar til at opfange mad og drikke :-)

18 kommentarer:

  1. GENIALT!!! Dette er en DIY som helt klart skal afprøves!! Tak fordi du deler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-) Jeg håber den er til at forstå

      Slet
    2. Er det stof eller voksdug det med de lilla ugler??

      Slet
    3. Det er tekstildug fra stof2000 men for et par sæsoner siden så man kan vist ik få det mere

      Slet
  2. Ej hvor sjovt Line. Vi har da gået til gym sammen i Sønderborg v Kristina og Christina. Her skal jeg da vidst følge med

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan jeg da godt se nu :-) Hvor hyggeligt!

      Slet
  3. Har afprøvet din DIY i dag og linket til din blog i dag. Vh Diana

    SvarSlet
  4. Det var dog en fantastisk DIY - den skal helt sikkert afprøves :) Jeg har nemlig en lille dreng der gerne vil spise selv, og de her hagesmække kan da fange alt det der plejer at ryge ned på bukserne :) Jeg melder mig lige som fast læser

    SvarSlet
  5. Velkommen til og tak for den søde kommentar. De er bestemt effektive :-) Det sparer meget optøren og beskridt tøj ;-)
    Kh Line

    SvarSlet
  6. Tusind tak for DIY. Dejligt når nogen deler ud af deres kreativitet.
    kh
    Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Værsgo :-) Det er det der er så fantastisk ved blogland, at vi kan dele og inspirere hinanden :-)
      Kh Line

      Slet
  7. Hej Line

    Åh suk! Måske bare mig, men jeg fatter altså ikke hvad man skal herfra "Derefter lægger du den ene ind i den anden ret mod ret og syr hele vejen rundt - undtagen halshullet"... Altså du syr HEEEELE vejen rundt?! Det ser bare så forkert ud... Kan du hjælpe mig!

    Hilsen forvirrede Jonna;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna.
      Det kan også virke lidt tricks men er det ikke lige så snart koden er knækket. Du har de to dele liggende foran dig. Vend den ene med retten ud af og den anden med vrangen id ag. Put den første - med retten ud - ind i den anden - med haranguen ud. Hermed er de lagt sammen ret mod ret. Herefter sys de to dele sammen i kanten hele vejen rundt undtagen i den runding hvor halsen er. Igennem det hul vendes den og lukkes ved at sy kantbånd på. Er det stadig volapyk må du sige til igen. Så kan jeg lægge nogle mere detaljerede billeder op.
      Kh Line

      Slet
    2. Kære Line
      Tak. Efter jeg skrev til dig nuppede jeg en kop kaffe-Sad pg grublede og min stædighed lokkede mig tilbage til symaskinen og så knækkede jeg koden-Lykke;-)
      De er jo ret simple og bliver så fine. Skal da vist ha gang i de gamle voksduge;-))
      Kh Jonna

      Slet
    3. Ja det hjælper tit at gå lidt fra det, og så prøve igen. Det er fedt med de forskellige voksduge - det kan give dem et meget forskelligt udtryk.
      God arbejdslyst :-)
      Kh Line

      Slet
    4. Hej igen Line
      Jeg har lavet et indlæg med hagesmækkerne... Og jeg har tilladt mig at tage lidt ekstra billeder og lagt på-Hvis andre skulle have brug for det ligesom jeg;-)
      Håber det er ok med dig.

      Tak for rigtig god inspiration.
      Kh Jonna

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...